Sisse & Ib Larsen
Torebyvej 76
4891 Toreby L.
mobil: 2851 2178
mail: sisse-ib@TorebyPrivatPasningsordning.dk

startside - sitemap - links

GalleriMålsætningBetalingInfoVores hjem
 Vores hjem
Lidt om os

Erfaring

StorPasning

Privat

Referencer

Goder og plusser
Følg os på facebook

Referencer...

Hvis du har lyst til at skrive et par ord, så kan du sende en mail ved at klikke her.

Vi har vores dreng, Emil, i dagpleje hos Sisse og Ib.
Valget af dem var ikke svært, da vores to ældste drenge også er blevet passet hos dem.

At de er blevet selvstændige gjorde ingen forskel for os.
Vi søgte tilbage til dem, da vi kendte dem, huset og det, de står for.

I det daglige mærker vi intet til, at de er blevet selvstændige – ”alt er ved det gamle”.
Især nyder vi de sociale arrangementer for os forældre (og børn) – og dem er der nogle stykker af.

Alle kender alle, og der hersker en god omgangstone blandt alle voksne – det bliver til mere end blot et ”godmorgen” og ”farvel”.
Det smitter af på børnene og gør både dem og de voksne trygge!

Tina og Jesper Rasmussen

Vi har haft børn i dagpleje hos Sisse & Ib de sidste 5 år og var da heller ikke i tvivl, at det skulle fortsætte da de blev private.

Økonomisk fik det ingen betydning og ferie/fridage kan i god tid planlægges således vores harmonerer med dagplejens.

Når vores børn forlader Sisse & Ib har de fået mange værdier med i "den røde kuffert" - billeder, videobånd - samt vigtigst af alt en tryg og kendt hverdag med hygge,leg og lærdom.

Helen & Søren
Mathias, Maja og Jonas' forældre

  • Der er flere grunde til at vi har valgt Ib og Sisse;
  • De bor dejligt tæt på os, så transporttiden er ikke så lang, det betyder noget for os, fordi far pendler og mor arbejder i Nykøbing med skiftende vagter.
  • Åbningstiderne, af samme årsag som ovenstående. Det kommunale tilbud
    kunne vi ikke få til at hænge sammen med vores arbejdsliv.
  • Mange børn i forskellig alder og køn at lege med og forholde sig til.

  • Fordel med to voksne og at den ene er en mand. Der er tid til alle børn.

  • Meget udenfor. Det betyder rigtigt meget for os, at vores dreng er ude og få frisk luft hver dag. Han er en ude-dreng, men vi ønsker det
    også for ham.
  • Efter han er startet, har vi fundet flere goder;
  • Fantastisk dagplejehjem og have. Meget professionelt.
  • Man får følelsen af, at Ib og Sisse lever for det de gør og ikke med det!!
  • Rart med sammenkomster, hvor man også møder de andre forældre. Istedet for bare at mødes om morgenen og om eftermiddagen.
  • Ærlighed og åbenhed er gensidigt.

Hilsen Maibritt & Kim

Esben's forældre

Hej Sisse og Ib.

Må det være tilladt, at en morfar og mormor sender en hilsen og tak for en rigtig flot hjemmeside, som vi med fornøjelse har gennemset ? I passer jo vores lille guldklump Esben og vi har med glæde set, hvor meget han holder af at komme hos jer.

Vi så også med stor fornøjelse en video fra jeres dagligdag og vi skal love for, at lillemanden hyggede sig. Vi ønsker, jer alt godt i fremtiden. Det er ikke utænkeligt at det kan hænde flere gange at især morfar henter Esben, når der er brug for det.

Venlig hilsen

Ebbe og Maja Huus.

JULETID.

Jeg glæder mig i denne tid,
snart falder julesneen hvid
så ved jeg julen kommer.

Og så får jeg igen travlt efter en lang sommerpause, som jeg har brugt til nye julegaveideer til alle jer søde små børn.

Jeg glæder mig især til atter, at overnatte på jeres hyggelige loft og lytte til den dejlige julestemning, der altid spreder sig i jeres hjem.
I må undskylde, hvis I hører jeg kommer træt hjem fra dagens tur med rensdyrkanen. Eller I hører måske til tider, lidt højrøstede snorken.

Men jeg glæder mig allermest til at møde jer igen og se, hvor meget I er vokset siden sidste år og møde de nye små søde børn, der er kommet til siden sidst.

Vi ses snart

Glædelig Jul fra
JULEMANDEN

Hej Sisse.

Vi har nu været inde på Jeres hjemmeside- den er bare flot. Det er næsten så vi får lyst til, at start igen. Savner jer meget.

knus dine gamle tøsser Mie & Signe.

Hej Sisse og Ib.

Tusind tak for jeres besøg og for de smukke blomster. Det var da en helt fantastisk god og sjov oplevelse. Håber børnene syntes det samme.

Jeres hjemmeside med billederne fra besøget på klinikken - ja hjemmesiden i det hele taget er meget, meget flot. Vi har lige en lille men vigtig rettelse: Tandlægen hedder Anni. Det er nok meget vigtigt børnene vèd, hvad deres tandlæge hedder.

Vi glæder os meget til jeres næste besøg.

Venlig hilsen Anni og Maiken Sundskolens tandklinik

Kære Sisse og Ib.

Tak for en dejlig eftermiddag. Det var rigtig hyggeligt med sådan en bedsteforældre eftermiddag.

Alle hyggede sig, både børn og voksne. Det er mit klare indtryk, at også børnene syntes det var spændende, at deres bedsteforældre kom og var sammen med dem.

Selv nød jeg at se, hvordan min lille guldklump hyggede sig, dels sammen med os bedsteforældre, men også sammen med sine legekammerater.

Så endnu engang, tak for initiativet.

Venlig hilsen Emils Mormor

Kære Sisse og Ib !

Tusind tak for en hyggelig eftermiddag. Det er utroligt så meget I gør ud af det - flot, flot. Det er nogle heldige børn - og forældre, der får plads hos jer.

Vi glæder os til at se jer på fredag.

Mange varme hilsner fra Lisbeth og Sven Aage.

Denne søde hilsen er læst i dagens avis Folketidende d. 14 juni 2006. under . .

"dagens buket". som gives af læserne, ros eller tak til den, dem der fik solen til at skinne på en ellers grå dag.

Vi ønsker at sende en stor tak til Sisse og Ib for deres bedsteforældretræf torsdag 8 juni i Torebys privat stordagpleje. Tak for, at I har overskud til alle os "bedster". Det var nogle dejlige timer.

Hilsen fra Lærkes mormor og morfar

Birgit og Knud Erik Lander . Toreby.

Kære Sisse og Ib. En lille hilsen fra en stor beundrer - en stor beundrer af alt det I gør for børnene og al den omsorg og kærlighed, I giver dem. Jeg er faster og Gudmor til Frederik. Jeg elsker ham enormt højt, og han skal selvfølgelig have det bedste af det bedste - DET FÅR HAN HOS JER :-)Nu har jeg jo kun mødt jer et par gange, men allerede der fornemmede jeg to vidunderlige personligheder, som virkelig engagerer sig i børnene. Ikke nok med, at I giver dem en varm omsorg, I formår også at lære dem rigtig mange ting.... hvordan gør I ?? I giver børnene utrolig mange fantastiske oplevelser, og kombinerer på forunderlig vis leg, læring, hygge og vidunderlige arrangementer med forældrene.I min verden står I for kærlighed, kreativitet, omsorg og lysten til at gøre en forskel for børnene og deres forældre.Tak fordi I er, som I er....De kærligste hilsner fra Fasteren fra København.

Kære Ib og Sisse!

Så nåede vi årets sidste dag, og man kan jo ikke lade være at tænke tilbage på året som er gået.

Det var jo året, hvor Frederik skulle starte i dagpleje. Vi troede, at det skulle gå rigtig nemt, for Frederik plejede jo ikke at have problemer med fremmede. Men det skulle vise sig at være anderledes, når mor og far pludselig skulle køre. Det er jo ingen hemmelighed, at vi selvfølgelig havde det svært ved at køre fra en grædende dreng hver morgen, men samtidig vidste vi jo, at når vi havde valgt, at han skulle i dagpleje, kunne vi ikke have fundet et bedre sted.- og heldigvis viste det sig jo også, at han hurtigt faldt til.

Vi har følt os velkomne hos jer fra dag 1, og alle de andre forældre tog også godt imod os. Det er altid en god stemning hos jer og til alle de gode forældrearrangementer i holder.

Vi sætter pris på...

- den åbenhed og ærlighed man finder hos jer. Tingene bliver sagt lige ud og intet bliver pakket ind! Sådan skal det være.

- den rådgivning/hjælp man får i hverdagen (fx. v/køb af skidragt, vanter osv og ikke mindst gode råd omkring sengelægning..! - smiler)

- alle de ting I laver med børnene, så dagplejen er et sted hvor man hygger og lærer noget, fremfor bare et "opbevaringssted"

- at I optager video og tager billeder, så vi kan følge med i Frederiks hverdag hos jer.

Jeg kunne blive ved at remse op for vi har kun positivt at sige om jer, men vil slutte her med en tak for året der gik. Samtidig vil vi takke endnu en gang for hjælpen i forbindelse med Cecilies fødsel og den efterfølgende operation.

Nu ser vi frem til i år 2007, hvor Cecilie skal starte hos jer..- og denne gang er vi nok ikke så "bekymrede", som da Frederik skulle starte. Er jo blevet bekræftet i, at børnene er i de bedste hænder hos jer!

Godt nytår fra

Frederik, Cecilie, Morten og Anita.

Hej allesammen.

Så gik år 2006, og vi vil gerne sige tak til rigtig mange; alle vores forældre, alle bedsteforældre og alle andre vi har haft kontakt og samarbejdet med.

Vi kan se tilbage på et år, hvor vi har fået opfyldt nye målsætninger: køb af bussen, samarbejdet med børne-tandplejen og vores dejlige bedsteforældredag, hvor vi alle hyggede os.

Vi er meget glade for, at kunne sige, at vi har et luksusproblem, nemlig, at vi hele tiden har børn og forældre, som vil være hos os. Ring endelig og bliv sat på vores venteliste, hvem ved...du kan jo være den heldige næste gang :-)

Skriv gerne flere søde breve til denne side i det nye år. Alle er velkomne til at give os en hilsen.

Mange positive og gode tanker sendes til jer alle.... Kærlig hilsen Ib og Sisse.

Hej Sisse og Ib

Jeg kørte bag jer, og blev inspireret til at kigge på jeres hjemmeside. Den er ret flot, gennemført og meget informativ. den giver det helt rigtige indtryk af jer, som proffessionelle, engagerede og i besiddelse af meget stor indsigt og føling med jeres arbejde. Rigtig godt gået..

Hilsen en gammel forælder

Flemming Jantzen

Kære Sisse og Ib.

Så kom I igen på besøg på tandklinikken med alle jeres dejlige unger, og det var en succes, som det jo altid er...! Det er virkelig prisværdigt, I bruger tid og kræfter på at besøge os, så børnene bliver kendt med os og klinikken i det hele taget. Vi har flere gange oplevet, at denne tilvænning giver bonus, når børnene kommer som 3 årige til deres "første" tandlægebesøg med forældrene. Jeres hjemmeside er alletiders. Vi har brugt den for at vise børnene billeder af dem selv, så de kan se hvor dygtige de var sammen med jer og de andre børn. Dette kan være en hjælp, hvis barnet er en smule skeptisk og tilbageholdende, når mor eller far er med. Vi er meget glade for jeres besøg og håber, at vi fortsat vil have mulighed for at tilbyde denne tilvænningsform. Der er ingen tvivl om, at tiden er sparet ind på sigt. Mange kærlige hilsner fra os på Sundklinikken Connie, Maiken og Anni.

Hej Sisse og Ib.

Ja så er tiden kommet hvor Daniel allerede skal starte i børnehaven Heldigvis har vi da været så heldige at få en plads i Toreby Børnehave. Og nu er det jo så jeg gerne vil sige tak tak og atter tak. Vi har nu gået i børnehaven i en uges tid, og der har overhovedet ikke været nogen problemer med opstarten. det ved jeg at jeg kan takke jer for, da I har lagt et kæmpe stykke arbejde i at Brobygge. Det skal lige siges at Daniel ikke er braser typen der bare springer ud i alting. Men børnehaven den er han helt tryg ved, står glad og vinker til mor hver morgen, ja de har endda fortalt mig at han også lige har overskud til at gå og nynne derhenne.

Jeg vil selvfølgelig også sige tak for alt det andet gode I har givet ham med i rygsækken, det har været en rigtig dejlig tid vi har haft oppe hos jer. Og vi kommer til at savne jer utroligt meget. SNØFT SNØFT og selvfølgelig alle de sjove fester som I jo også har overskud til at få stablet på benene.

STORT BAMSEKRAM TIL VERDENS BEDSTE DAGPLEJEFORÆLDRE. Hilsen Stine.

Hej Sisse og Ib
Da jeg kun har " fået lov " at aflevere Mads - vores barnebarn - hos Jer en enkelt gang, kender jeg jo kun Jeres dagpleje ad omtale, men der får den til gengæld også megen ros.
I forbindelse med Jeres invitation til Bedsteforældredag har jeg lige været inde og kigge på jeres hjemmeside og er meget imporneret over den - både det rent informative, men også alle de dejlige billeder :-)
Da bedsteforældre jo også arbejder i dagens danmark, skal vi lige have styr på ønsket frihed før vi ved om vi kan komme...... men satser da stærkt på det og giver gerne en hjælpende hånd i givet fald.
Mange hilsener fra Mads`farfar Jan og Bedste - Jytte
P:S Selvfølgelig møder vi da op til Jeres flotte tilbud om en hyggelig eftermiddag med alle de skønne unger. Det var synd vejret skulle blive, som det blev - men alle tog det jo med godt humør og skønt at se ungerne lege ufortrødent i haven.
Tak for en dejlig eftermiddag og de flotte billeder på Jeres hjemmeside.
Hej Sisse og Ib.. Har lige været inde og se billeder fra festen... og hold da kæft hvor var vi grimme!!!! Men sjovt det var det! Så kan det jo være lige meget hvordan vi så ud. I havde virkelig gjort meget ud af det og det blev en kanon dag/aften, hvor vi lærte nogle af de nye børn/forældre at kende meget bedre. Nu lakker det jo desværre mod enden, hvor vi skal have vores daglige gang hos jer, meeeeen det er da heldigvis først sidst på året så den tid, den sorg. Cecilie kan jo heller ikke blive hos jer til hun skal konfirmeres.;-) Takket være jeres indsats udvikler hun sig jo fint. Nå, men ville også bare lige sende en hilsen og sige tak for en dejlig sommerfest og tak for alt det I gør for Cecilie i hverdagene. Man får jo ikke lige sagt det til jer i hverdagene, men I ved jo forhåbentlig også at vi sætter stor pris på alt det I gør for børnene. Kram fra Anita og Morten.

Vi, Ib & Sisse takker for de pæne ord. Det luner at få ros for vores arbejde, som betyder meget for os og som vi lægger mange kræfter og energi i. Derfor er det dejligt når I forældre og børn er glade og tilfredse.

Vi håber flere vil sende en hilsen til denne side og opfordrer alle til at sende et par ord. Knus fra os.

Dette er skrevet i et meget sødt tilsendt julekort, som vi hermed takker for. Kære Sisse og Ib! I ønskes en rigtig Glædelig jul og et godt nytår. Samtidig vil jeg gerne sige tak for jeres julehilsen og fortælle jer at I bare er helt fantastiske, aldrig har jeg hørt om, eller set nogen dagpleje der laver så meget med og for børnene. det er bare så flot. Stor julehilsen fra Jeppe`s mormor Gytte.
Kære Sisse & Ib... Så kom dagen hvor Cecilie skal stoppe hos jer og pakken med kleenex må frem... Cecilie er klar til børnehaven, og hendes mor begynder også så småt at blive det... Takket være jeres indsats, virker hun jo fortrolig med børnehaven og det beroliger hendes mor en hel del. Vi kommer til at savne vores daglige gang hos jer og ikke mindst alle de sociale arrangementer med de andre forældre. I skal have en STOR TAK for alt hvad I har gjort for Cecilie. Og I skal samtidig vide at I betyder meget for hende og for os. Knus fra Cecilie, Anita og Morten.

Endnu et sødt julekort:::Kære Sisse & Ib. Tusind tak for det fine julekort, hvor var det kært. Vi kender ingen dagpleje eller børnehave der laver så meget for og med børnene. Ja og endda for bedsteforældrene. Tusind tak. Og jeres hjemmeside besøger vi ofte, den er meget flot. I ønskes en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår. Tak for i år. Hilsen Sebastian`s morfar & mormor Jan & Anette.

Hej Sisse og Ib.

 1000 tak for det dejlige besøg, vi havde hos jer i torsdags, det var rigtigt hyggeligt at se jeres børnevenlige have og ” jeres ” harmoniske børn. Tak for et dejligt arrangement, det deltager vi gerne i, også tak for den fine gave og den flotte fotoserie

   Venlig hilsen fra Lærkes bedsteforældre, Max og Rie.

Tusind tak for en fantastisk indvielse af jeres nye lege sanse hus, det er så flot. Det har kostet blod, sved, tårer og ikke mindst penge, men til gengæld kan I bryste jer af det flotteste hjemmebyggede legehus i hele Danmark! Vi er så glade for at vores unger får æren af at være med, store som små. Kæmpe kram herfra os alle 5. Majbritt H. Møller, Ellens mor.
Hejsa... Vi har lige siddet og set udsendelsen fra i dag på internettet. Vi kom jo helt til at savne jer. Børnene havde travlt med at kommentere og kunne huske det hele oppe hos jer. Undtagen jeres nye FLOTTE legehus. Det var de meget interesset i. og det er virkelig også flot og spændende. Godt program, så alle kan se hvor gode I er. Kram fra os i Hanemosen.
Hej i 2 filmstjerners. Det var en super god udsendelse og Cirkeline var helt oppe og ringe. Det kunne hun huske tydeligt alt sammen-ja bortset fra jeres nye sansehus. det så rigtig flot ud . det glæder vi os til at se, når lille Camillus skal starte hos jer. God jul til hele huset. Knus Carina.

Kære Sisse og Ib.

 Hvor var det dejligt at se jer i TV2ØST i tirsdags. Jeg så også den lange udsendelse i går. Kan jo se børnene fungerer lige så smukt hos jer derhjemme som her på klinikken. Det er et fantastisk arbejde i laver. Vi fik brug for jeres hjemmeside med fotos for ikke så længe siden. Skal lige love for det hjalp på samarbejdsviljen, da barnet så sig selv på billederne ;-)

 I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår med masser af kærlige hilsner og tanker fra:

Connie og Maiken

Hej Sisse og Ib
 
Hvor er det altså dejligt at høre om den gode, og positive start Tristan har haft hos jer TAK ! for jeres mail, og dejlige billeder, og ikke mindst jeres dejlige "børne" kommentar  
 Har endelig fået studeret jeres fantastiske, oplysende og flotte hjemmeside
 Jeg glæder mig rigtig meget til at være farmor i jeres Private Stor Dagpleje.
 
De bedste hilsner fra Bettina

Hej Sisse og Ib.

I har al mulig grund til at være super stolte – for som forældre er det så tydeligt at se,  at vi ikke kan give vores små guldklumper et bedre sted at blive passet end hos Jer J

Og igen tusind tak for de billeder I tager og redigere og sender til os og bedsteforældrene – det er super dejligt – og bliver værdsat meget her – også hos Ida’s mormor J

Tydeligt at se på billederne at I har haft en super hyggelig dag J

Mvh

Karin Idas mor.

Kære Sisse og Ib.

Ja, så kom dagen, hvor Ida skal videre til børnehaven – og I skal vide, at I vil blive savnet MEGET.

I gør så utroligt meget for og sammen med børnene og med Jeres kæmpe engagement i dagligdagen – giver I børnene en god rolig og tryg start på ’institutionslivet’.   I lærer dem utroligt mange ting, som udvikler dem stille og roligt og giver dem en fantastisk ballast til deres videre forløb. I gør også utroligt meget for os forældre – giver gerne råd og vejledning – dokumentere børnenes dagligdag i billeder m.m.

Det har været en fantastisk oplevelse at komme her hos Jer med Ida og se hvor meget Ida har oplevet hos Jer – og hvor meget hun har udviklet sig – og alt det hun har lært hos Jer.

Tusind tak for et par fantastiske år her hos Jer i verdens bedste dagpleje J

Mange hilsener fra Ida, og forældre Karin og Poul

Hej Sisse og Ib.

Vi har i perioden, 2,5 år, haft vores første datter hos den Private Stor Dagpleje i Toreby. Lige fra første dag, har Sisse og Ib været imødekommende for hele familien. Det kunne man mærke ved, at ens barn var midtpunktet indtil vi var kørt ind. I opstartsfasen sendte Sisse sms’er for at fortælle, hvordan det gik med falde til i de nye omgivelser, det var rigtig dejligt.

Udover at være verdensmester til børnepasning, gør den Private Stor Dagpleje meget for, at arrangere ture til teater, ud i de blå og have et hjem med det bedste legetøj til deres dagplejebørn. Sisse og Ib gør rigtig meget for børnene fx til fastelavn klæder de børnene ud og slår på balloner og i decembermåned holder de en julefrokost for børnene blandt mange andre ting.

Hverdagen er præget af faste rammer og rutiner, som gør børnene trygge og tillidsfulde. Sisse og Ib er gode rollemodeller for børnene og lærer dem mange sociale færdigheder.

Der er også fokus på hvad børnene spiser, den Private Stor Dagpleje serverer et bredt udvalg af håndmadder, frugt og grønt. Til fødselsdage og andre mærkedage bliver børnene dog forkælet med søde sager.

Den Private Stor Dagpleje brobygger med Børnehuset i Toreby. Det har været rigtig godt for vores datter. Alt er velkendt for hende og de nye rutiner er lettere for hende at lære. Det har givet en rigtig god start.

For forældrene bliver der holdt sommerfest, så vi kommer hinanden ved, og lærer hinanden bedre at kende. Det har givet et bedre sammenhold og et andet billede af hinanden end hverdagens trummerum.

Der bliver også holdt bedsteforældredag uden forældre, hvor bedsteforældrene rigtig kan hygge sig med barnebarnet. Det har været en stor oplevelse for alle parter.

Intet er rosenrødt, uden problemer. Vi har haft et misforståelses problem, og hvor vi har talt forbi hinanden. Men den Private Stor Dagpleje klarede sagen professionelt, og vi fik klaret problemet uden nogen form for gener.

Vi vil gerne anbefale den Private Stor Dagpleje til alle forældre i Toreby og omegn.

 
Grunde til at skulle vælge Den private stor dagpleje hos Sisse og Ib
 
 
1)  Du kan altid føle dig sikker på dit barn er i de bedste hænder
 
2) Du og dit barn bliver altid mødt med glæde og anderkendelse
 
3) Du vil altid føle du kan kører med god samvittighed og dit barn bliver passe på.
 
4) Der er altid to voksne tilstede.( Mand/Kvinde)
 
5) Der er aldrig nogen gæstedagpleje og fremmede dit barn skal forholde sig til.
 
6) Du kan altid spørge om hjælp, du bliver aldrig set ned på.
 
7) De bedste betingelser for at lege og lærer.
 
8) Skrift og Hjemmesider kan til tider godt se bedre ud end det er, men ikke her.
 
9)  De  vigtigste år for dit barn er mens det går hos Sisse og Ib og alt bliver grundlagt der,sprog, motorik osv,så alt skal være helt som vi ønsker  og det er det her i den dagpleje!!!!!!!
   
God Weekend...........Kærlig hilsen Melissa, Lars og Milas

Kære Ib og Sisse.

Vi siger tak for det fine kort med alle nisse-børnene.

Vi glæder os over, at det alligevel lykkedes de

unge, at få en dagplejeplads til Mads hos jer.

Godt Nytår og held og lykke.

Krista og Hans Jørgen.

Madses mormor og bedstefar.

Hej med jer. Som sædvanlig dejlige billeder fra jer!
Dem vil vi savne,at kunne sidde og frydes over.
Heldigvis kan vi pille dem frem,når vi savner!
Tusind tak for alle de dejlige billeder i årenes løb, og de andre mange gode oplevelser gennem 8 år og 3 børnebørn.
Vi ønsker jer alt godt fremover,og håber der bliver født børn nok til,at I kan "bevares" til I ikke gider mere.

Mange knus fra Ebbe og Maja
Kære Sisse og Ib. Sikke dog tiden går! Forleden dag blev Tristan for første gang afleveret i Dagplejen hos Jer og i morgen begynder han i børnehave. Uf, det går næsten alt for stærkt. Arne og Jeg kan heldigvis se tilbage i vores mailbox, ( Under titlen: Tristans verden hos Dagplejen. ) og konstaterer at tiden er gået og den er gået godt. Vi vil gerne sige Jer tak for de skønne minder og oplevelser I har givet Os, gennem de mange billeder. Og for at I har, sammen med hans fantastiske forældre, medvirket til at Vores tristanmusen er blevet den dreng alle holder af og elsker for den han er. Mange kærlige hilsner fra Arne og Birgitte. ( Tristans mormor)

Kære begge 2. Ja, så er dagen kommet hvor vi skal sige farvel og tak for denne gang, (vi kan jo ikke blive ved med at lave børn ) Men vi vil sige tak af hele vores hjerte for nogle fantastiske år, og I skal bare vide at vi har sat stor pris på Jeres arrengement og indlevelse i vores børns trivsel og udvikling. Vi har hver dag kunne aflevere børnene og vide de var i de bedste hænder - og vide at børnene havde en hverdag fuld af oplevelser og indtryk. I er bare Super gode, og husk at klappe Jer selv på skulderne - det er hårdt arbejde med alle de børn, men I har gjort det til Jeres helt eget, med super omgivelser og dejlig legeplads for børnene. Så vær stolte af Jer selv!! Håber mange andre børn vil få glæde af Jeres lille oase. Alt godt til Jer begge - og håber vi ses lige pludselig igen. Stort Knus Familien Boysen.

Lise-lotte Schlegel-sørensen

"Glædelig jul til verdens bedste start for børn.
Emma er faldet godt til i børnehaven, efter en små 14 dage virker det til, at hun synes godt om det, og begynder at føle sig lidt 'hjemme'. Hun har dog fået en lidt kedelig tatovering fra et lidt utilpasset barns fulde tandsæt :-/
De overgår dog jer i oppyntning (tænk at det kan forekomme?) Når nu hun ikke kan fortsætte hos jer, så går denne børnehave an, den er godkendt.

Men ethvert sted der efterfølger et ophold hos jer, må naturligvis få det svært, der er ingen institution der kan leve op til jer... I er meget firkantede, på den gode måde, og I ved hvad I vil, og hvorfor I gør som I gør.
Vi er meget glade for, at vores børn har fået en god start hos jer. Og vi kan kun give jer og privatstordagplejen ros og anbefalinger! At få plads hos jer er som at vinde i lotteriet. Tusind tak for den ro, struktur, hjælp og kærlighed I har givet både Mads og Emma.

Når der tales om burhøns/børn, normering, bureaukrati og besparelser, så er det fantastisk at børn kan få en god start hos jer. Med højt til loftet, kreativitet og mening."

Når en af lykkens døre lukker sig, åbner der sig en anden. Tak for at I har fulgt mig godt på vej, jeg åbner den nye dør med trygheden I har givet mig! Kære Sisse § Ib. Så kom dagen hvor Andrea skal starte i børnehave. I skal vide at vi har været utrolig glade for at have Andrea hos jer! Tak for at I har været med til at give hende den bedste start på livet. Vi vil savne jer! De bedste hilsener Andrea, Sune § Rikke.

Copyright Sisse & Ib 2005

Kære Ib & Sisse! Jeg har sådan glædet mig til julefrokosten idag, med dejlig mad og en god lur bagefter. Tak for et dejligt og lærerigt år, fyldt med gode oplevelser, sjove aktiviteter og masser af skønne billeder til min familie. Det er lidt trist, at jeg snart tager hul på de sidste måneder hos jer, men jeg vil sørge for at nyde dem - hos Danmarks dejligste dagpleje! Tak for Jer. Knus fra Carla ( og familie )

Kære Ib & Sisse! I skal have et stort og inderligt tak for de 2 år vi har været så heldige, at kunne aflevere Carla her. Sikke en tålmodighed vi er blevet mødt med her og vilje til at lære de ting hun har haft svært ved, for ikke at tale om vejledning og ærlighed! Det har været trygt at aflevere Carla hver morgen og det er lidt vemodigt at vi " allerede" skal sige farvel-men nu venter et nyt og spændende kapitel, som Carla er super klar til! God vind i Jeres dejlige dagpleje fremover. Kærlig hilsen Carla & Co.
Kære Sisse & Ib. Tusind tak for jeres dejlige måde at være på og jeres fantastiske arbejde. Vi har altid følt Luca var i trygge hænder og vi kunne ikke have valgt en bedre dagpleje. Tak for alle jeres gode råd, som vi 1-gangs forældre har haft brug for. I har været en meget stor støtte og vi er jer meget taknemmelige. Vi kan med glæde se tilbage på alle de dejlige billeder I har taget. De betyder alt for os. Sisse og Ib tak for jeres store arbejde og for alt den energi I har lagt i at passe vores søn. Tusind tak for rigtig godt samarbejde. Kærlig Hilsen Luca, Dennis og Nina.

Kære Sisse og Ib.

Tusind tak for den fine dekoration og for besøget af jer i går.

Det gik som sædvanligt godt og børnene er bare søde og meget dygtige, takket være jeres store indsats.

Glædelig jul til jer alle og jeres skønne unger.

Kram Anni og Maiken. Børnetandplejen.

P.S. Ja, det er som altid nogle flotte fotos. Det er en kanon hjemmeside.